Kniv(e) PDF Print E-mail
User Rating: / 3
PoorBest 
Written by Thomas Robenhagen   
Saturday, 28 March 2009 16:33

(ill.)

Hvad enten der er tale om en flerlagskniv eller en helstålskniv, er fremgangsmåden ens. Emnet smedes til et aflangt, fladt rektangel.

Først sættes anglen af – der kan smedes tre typer angler på en kniv: 1) Den centrerede angel. Anglen laves med dobbelt ansæt, der sidder centreret under under klingen. 2) “Ryg”-angel, der følger knivens ryg. 3) Fuldtanget kniv, dvs. anglen kan ses efter den er skæftet, og skal så vidt muligt smedes, så den passer med skæftet (jo bedre den passer, jo mindre skal der slibes!).

Ad 1) Den centrerede angel er nok den mest almindelige, men den kan være lidt vanskelig at lave, hvis ikke man har det rette værktøj (en ansætter).

Det opvarmede emne placeres ca. en tredjedel eller halvvejs inde på ansætteren. Med en hammer slåes der på ansætteren, således at anglen sættes pænt af. Hvis ikke den sidder lige midt i, kan man evt. prøve at vende emnet en eller flere gange undervejs.

Har man ikke en ansætter kan man enten placere emnet stikkende ud over amboltens kant og så med præcise hammerslag sætte anglen af mellem ambolten og hammerens bane – det er en metode der kræver en portion øvelse og en høj grad af præcision med hammeren.

En lidt nemmere måde er placere emnet på samme måde, men så holde en andet stykke jern ned, hvor ansættet skal være og så slå på det. Denne metode reducerer er nogen sikrer at bruge, da ikke alle slagene behøver være helt præcise, men til gengæld kræver det en medhjælper til at holde “ansætter”-jernet.

Generelt omkring ansættet, så får man det bedste resultat, hvis emnet vendes undervejs.

Ad 2) “Ryg”-anglen – på denne type kniv flugter anglen med klingens ryg. I praksis er denne metode ret nem at gå til, da der kun skal laves ansæt på den ene side af emnet. Det gøres nemmest ved at placere knivemnet med ægsiden nedad på amboltens kant og så slå ned på rygsiden.

Ad 3) Den fuldtangede kniv har ikke et egentligt ansæt, da “anglen” er synlig efter skæftning. Det er alligevel fornuftigt at mærke op, hvad der skal udgøre anglen og hvad der skal udgøre klingen. Der skal dornes huller i anglen, så skæftet kan nittes på.

Så skal selve klingen smedes: Knivens spids smedes ud, ved at placere spidsen helt ude ved amboltens kant – med ægsiden opad – og så med slå med vinklede slag ned på spidsen. Hvis spidsen bøjer (og det er ganske tænkeligt, da den jo ikke er så tyk) skal den naturligvis rettes. Når spidsen omtrent har en 45 graders hældning, rundes “knækket” på æggen, således at overgangen bliver pæn og jævn.

Klingen placeres herefter således at æggen ligger parallelt med og helt ud til amboltens kant. Emnet vinkles ganske lidt og der smedes med vinklede slag for, at tynde klingen ud mod æggen.

Under hele smedningen bør knivens overordnede form holdes, det vil sige siderne skal holdes lige og kanterne jævne. Husk hele tiden at holde amboltens overflade fri for glødeskaller, så der ikke kommer for mange mærker i klingens overflade.

Kniven skal nu normaliseres og derefter slibes inden den hærdes og anløbes. Man kan gøre det i en lidt anden rækkefølge. Men, hvis kniven slibes op på en mekanisk slibemaskine, risikerer man at den bliver så varm at hærdningen forsvinder.

- kvindekniv (ill.)
Ved start skal stålemnet være smedet til et fladt rektangel.

Varm emnet op til god arbejdsvarme og hold det på højkant over amboltens kant. Med kraftige, præcise slag sættes anglen af, brug varmen til at drive anglen ud til mindst dobbelt længde. Hele anglen skal ende med at være en lang spids.

Placer emnet på ambolten så knivens ryg vender ned mod ambolten og spidsen ligger helt ud til amboltens kant. Smed så spidsen ved at slå med vinklede slag ned i mod amboltens kant. Hvis bladet bøjer, skal det naturligvis rettes op.

Hold kniven fladt ned mod ambolten helt ude ved amboltens kant, så der kan smedes med vinklede slag. Tynd emnet ud mod æggen og spidsen – husk at smede på begge sider, så æggen kommer til at ligge i midten af kniven. Hold hele tiden øje med at klingen ikke bøjer og kommer ud af form, samt at æggens kurve holdes rimelig jævn.

Anglen skal rundes og bøjes så den danner et håndtag på kniven – hvis der skal være snoninger på anglen, skal de selvfølgelig laves mens anglen er firkantet.

Efter hærdning og anløbning er der kun file- og slibearbejde tilbage.

 

Gallerier

Log ind



Online brugere

We have 44 guests online
Valid XHTML & CSS | Copyright © 2009 by Thomas Robenhagen | Original template design by ah-68