Tang PDF Print E-mail
User Rating: / 3
PoorBest 
Written by Thomas Robenhagen   
Saturday, 28 March 2009 16:28

(ill.)

Start med at smede to emner til aflange rektangler – rektanglet må gerne være lidt højere end det er bredt. Materialet skal være stål og gerne af en type uden for højt kulstofindhold, da der så er risiko for at den hærder for meget (og måske endda knækker), når den varme tang afkøles ved bratkøling af smedeemner.

Det er en god ide at opmærke emnerne, efter de er smedet rektanglet. Det første mærke skal anvise, hvor kæben starter og krumningen slutter (afhængig af tangens størrelse skal der bruges 3-5 cm til kæben. Det næste mærke skal anvise, hvor krumningen starter og samlestykket slutter. Det sidste mærke skal anvise, hvor håndtaget begynder og samlestykket slutter. Opmærkningen kan foretages med en mejsel eller en spids dorn.

Varm emnet op til god arbejdsvarme og sæt af ved alle tre mærker. Husk ansættet til håndtaget skal sidde på den modsatte side af de to første. Ansættet laves ved at holde emnet skråt ned mod amboltens kant og så slå ned på emnet med samme vinkel.

Den del der skal udgøre krumningen drives ud og samme procedure foretages på håndtaget.

Kæben vrides 90 grader (der er muligt, der lige skal rettes lidt på krumningen herefter).

For at gøre kæben i stand til at gribe om emnerne, skal der laves ‘spor’ i den. Varm kæben op og placer den på ambolten med ‘indersiden’ op ad. Læg et stykke rundjern ned langs midten af kæben og slå hårdt ned på det, for at lave en hulning ned gennem midten af kæben. Herefter kan man med en skarp mejsel, slå nogle mindre ‘spor’ på kryds og tværs af kæben.

Skub kæben ud over amboltens kant og slå ned på den, så den bøjes bagud.

Så bøjes hele stykket, der skal udgøre krumningen, bagover og til sidst formes krumningen over amboltens horn.

Hele processen gentages, så man har to identiske stykker – endelig ikke spejlvendte!

Med en dorn laves der hul midt i samlestykket på begge emner (lav først det ene og hold så delene sammen og brug hullet til at opmærke præcist, hvor det sidste hul skal sidde.

Smed en nitte (brug fremgangsmetoden for søm, men undlad at tynde spidsen).

De to dele nittes sammen. Brug en hammer med at rundet hoved til at flade nitten med.

For at få et pænt finish på tangen, kan der hamres facetter på nitten med et almindelig hammer.

Der er flere metoder at smede tænger på, end den her angivne – ligesom der jo er flere typer tænger.

 

Gallerier

Log ind



Online brugere

We have 24 guests online
Valid XHTML & CSS | Copyright © 2009 by Thomas Robenhagen | Original template design by ah-68