Mejsling PDF Print E-mail
User Rating: / 0
PoorBest 
Written by Thomas Robenhagen   
Saturday, 28 March 2009 15:33

(ill.)

I stedet for at save et emne over, kan man vælge at mejsle det over. Resultatet af mejsling er sjældent lige så pænt og lige som med en sav, men der er nu noget rart ved bare at hugge et stykke jern over. Desuden er det i længden billigere end at bruge en sav eller nedstryger, da der hverken er blade eller klinger, der bliver slidt eller knækker. Følger man den rigtige procedure kan en hugtand holde rigtig længe.

Som alt andet skærende værktøj virker en hugtand eller mejsel bedst, hvis den holdes skarp.

Hugtand
En hugtand bruges ved at emnet placeres på hugtandens skarpe kant, hvorefter der hamres ned mod æggen til det er klippet over. En hugtand kan bruges både til varm- og koldmejsling. Hvis det er muligt bør man anskaffe sig en hugtand til hver af delene: En kraftig anløbet hugtand til koldmejsling og en tynd til varmmejsling.

Man bør holde sig fra nogensinde at forsøge at koldmejsle hærdet stål – det bør altid udglødes eller normaliseres først.

– Varmmejsling
Der mejsles næsten hele vejen igennem fra den ene side, inden de sidste to-tre slag, der bør falde forskudt for hugtandens æg, så man ikke risikerer at hammeren slås direkte ned i æggen. Det allersidste stykke brækkes af med en tang.

– Koldmejsling
Ved koldmejsling hamres to furer på hver sin side af emnet, hvorefter emnet brækkes over ved mærkerne.

Mejsel
Teori og praksis er det samme som ved brug af hugtanden. Man bør undgå at hamre mejslens æg direkte ned i amboltens overflade, da hverken mejsel eller ambolt har særlig godt af det. Man kan spare sin ambolt ved, at foretage processen på amboltens fod eller en huggeblok – man skal dog stadig passe på sin mejsel.

 
Valid XHTML & CSS | Copyright © 2009 by Thomas Robenhagen | Original template design by ah-68