- Typer af jern PDF Print E-mail
User Rating: / 8
PoorBest 
Written by Thomas Robenhagen   
Saturday, 28 March 2009 14:30

Råjern
For at få smedbart jern og stål, skal jernet først udvindes fra jernmalm. Malmen smeltes i en højovn, hvori det flydende jern samler sig på bunden. Herfra kan det flydende jern ledes over i en sandform, hvor det køler af til råjern.

Råjern har et kulstofindhold på 4-5 % og indeholder mange urenheder som svovl, fosfor og silicium. Det bruges i al videre produktion af jern og stål.

Støbejern
Støbejern laves ved at smelte råjern og en smule skrotjern. Den flydende masse kan hældes i en form, hvori den ‘sætter sig’ (den størkner ved afkøling). Støbejern blev førhen anvendt flittigt på grund af dets ret lave pris og dets gode egenskaber til at blive formet i selv ret avancerede forme.

Da støbejern har et højt indhold af kulstof, er det hårdt, sprødt og ubøjeligt. Det er ikke til at smede i og kan ikke essesvejses (det kan dog autogensvejses). Hvis det opvarmes til lysende rødt eller hvidvarmt smuldrer det.

Kvaliteten af støbejern afhænger af mængden af skrotjern (og -stål) der blandes i, når det smeltes. Normalt har støbejern et kulstofindhold på 3-6 %.

Smedejern
Smedejern laves af renset råjern og har et meget lavt indhold af kulstof og urenheder. Dets meget lave kulstofindhold (omkring 0,04 %) gør det meget blødere og sejere end stål. Disse egenskaber gør smedejern meget eftertragtet, men det er desværre ret sjældent.

Det bedste smedejern kommer fra Sverige og Norge, der har den reneste jernmalm. Det er dog forholdsvist dyrt.

Det er ikke nødvendigt at anvende flus ved svejsning af smedejern.

Lavkulstofholdigt stål
Meget anvendeligt til smedeopgaver, det fås ved at fjerne næsten alt kulstof fra råjern (det er en dyr proces at fjerne det hele).

Det tilbageværende kulstofindhold på 0,1-0,3 % er ikke nok til det kan hærdes effektivt ved opvarmning og efterfølgende bratkøling, til gengæld kan det til en vis grad smedes koldt. Man kan godt svejse i denne type stål uden flus, men det er mere vanskeligt end i smedejern.

Stål
Stål fås ved at alt kulstof og næsten alle urenheder fjernes fra råjern. Herefter tilsættes en afmålt mængde kulstof. Stål har et kulstofindhold omkring 0,4-2 %.

Generelt om ståls kulstofindhold så betyder højere kulstofindhold, at det smelter ved lavere temperatur, samt at det er sværere at svejse – højt kulstofindhold betyder dog at stålet kan hærdes endog meget hårdt.

Ståltyper betegnes med en pointværdi, hvor hvert point svarer til en hundreddel af 1% – stål med en kulstof-pointværdi på 120 betyder således, at stålet har et kulstofindhold på 1,2%.

Det er ikke muligt at svejse stål uden flus – stålet bliver simpelthen ødelagt.

Om at skelne mellem forskellige typer stål
En effektiv måde at skelne ukendte typer stål fra hinanden er ved at holde stålet ind på en slibemaskine og så betragte gnisterne.

Smedejern afgiver lysegule eller røde gnister, der skydes ud i en lige linje.

Lavkulstofholdigt stål har samme farve, men gnister er mere eksplosive og mønsteret er varierende.

Stål afgiver lysere gnister og mere eksplosive og vildfarende – Jo højere kulstofindhold, jo lysere og voldsommere gnister.

Læs i øvrigt mere om jern og stål i Mads Jylovs: Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed fra Forlaget KOLDSMED.

 

Gallerier

Log ind



Online brugere

We have 19 guests online
Valid XHTML & CSS | Copyright © 2009 by Thomas Robenhagen | Original template design by ah-68