Ild PDF Print E-mail
User Rating: / 1
PoorBest 
Written by Thomas Robenhagen   
Saturday, 28 March 2009 14:05

Det er nødvendigt med et godt bål med en god varme, for at smede effektivt. Mange nybegyndere får knap så gode slutresultater, simpelthen fordi de endnu ikke forstår vigtigheden af at have et godt bål i essen.

Udover kvaliteten af kullene og essens beskaffenhed (samt hvor ren den er) er der endnu en vigtig faktor i at få det bedste bål: luft – mere præcist luftgennemstrømning i essen. Når luft presses igennem essen, påvirker ilten kullenes forbrænding – de brænder mere intenst og temperaturen midt i essen bliver ekstremt høj.

Luftgennemstrømningen bør være jævn (endelig ikke stødvis, da det giver dårlig opvarmning af emnet) og kraftig nok til at påvirke forbrændingen – dog må den ikke være så kraftig, at den blæser kul og slagger ovenud af essen.

Der er et væld af muligheder for hvorledes man kan lave lufttilførsel til en esse. Almindeligvis hørte der før i tiden en stor håndtrukket bælg til en esse. Man kan også bruge en elektrisk, almindelig kendt er en gammel Nilfisk støvsuger (der kan sættes til at blæse i stedet for at suge), en emhætte eller trykluft (bare kompressoren står et stykke væk!).

– Vikingesmed
En vikingesmed bruger bælge, der drives med håndkraft. En type er en dobbeltbælg (ill.), som blandt andet kendes fra Sigurd-runestenen (Ramsundsberget, Jäder, Södermanland , Sverige).

En anden type består af to skindposer (ill.), der med hænderne åbnes og lukkes skiftevis, mens der pumpes luft i essen.

 
Valid XHTML & CSS | Copyright © 2009 by Thomas Robenhagen | Original template design by ah-68