Træning med Master Thomas PDF Print E-mail
User Rating: / 0
PoorBest 
Written by Louise Villadsen   
Tuesday, 23 June 2009 07:36

En torsdag aften mødtes jeg med den blideste af mine trænere; Master Thomas, til en stille og hyggelig aften i smedjen. Jeg var sikker på at alt ville komme til at gå rigtig godt! Jeg har nemlig efter flere ganges seriøs sømsmedning, med adskillige trænere tilstede, erfaret at Master Thomas er den med størst forståelse for mit sarte kvindesind. Sensei Mads kører derimod et langt hårdere psykologisk spil for at få mig til at præstere mit ypperste (læs: ukvemsord skreget i ens retning og en generel mistro mod undertegnedes evne til at lære).

Jeg gik derfor ivrigt til værks i håbet om at kunne gøre min Master stolt. Dette skete sidst, da jeg til Sport & Halløj smedede et søm i én varme, hvilket medførte klap på skulderen og tilfredse smil. Med mindet om følelsen af fremskridt og lysten til at smage på succes igen, gik jeg i kast med at smede det ene søm efter det andet, selvfølgelig efter opskriften: ét søm – én varme. Master lokkede mig i den rigtige retning med kolde øl og smøgpauser, men på trods af de hårde anstrengelser fra begges side blev sømmene middelmådige, og Master kom ikke med ros, men trøstende ord. Der var ellers et udemærket tempo på sømproduktionen, problemet var bare, at det var en mindre tilsnigelse at kalde resultaterne for søm.

Efter 43 forsøg på som og ingen udsigt til at forbedring blev det besluttet, at det var tid til at proviantere øl i arkæologernes studenterkælder. Både Master og lærling indså efter indtagelsen af visdommens væske at det var træningstaktikken den var helt galt med. Det blev derfor besluttet at det var en god ide, at være istand til at smede et flot søm i to varmer, inden man forsøgte sig med én varme. Desuden var der også store problemer med nageljernet, min yndige lille pigehånd kunne kun med store problemer gribe om det store og grove håndtag. Dette blev der selvfølgelig også rettet op på og nu er vi klar til at indtage smedjen igen, så snart jeg er færdig med at indtage jern i form af Guiness på den Grønne Ø.

 
Valid XHTML & CSS | Copyright © 2009 by Thomas Robenhagen | Original template design by ah-68