Velkommen til Koldsmed.dk
29.10.08 PDF Print E-mail
Friday, 10 April 2009 15:58

Traditionen tro afholdes smedelaugets årlige julefrokost den første tirsdag i december – i år tirsdag den 2. december.

Julemiddagen vil bestå af Slagter Rigets Pølsebord samt øl fra Aarhus Bryghus. Det koster den svimlende sum af 100 gode danske kroner, at deltage og tilmelding er bindende. Beløbet dækker mad, øl og fornøjeligt samvær – er der behov for spirituosa, kan dette med fordel selv medbringes.

Tilmelding foregår ved at du indbetaler kr. 100,- på reg. nr.: 1944 konto nr: 8972636429 – og husk så lige at skrive dit navn på i forbindelse med overførslen.

Skulle man ligge inde med idéer eller forslag til selskabslege for voksne mænd med ungdommeligt sind – så er julefrokosten en oplagt mulighed for at få det afprøvet.

 
01.09.08 PDF Print E-mail
Friday, 10 April 2009 15:58

For tredje gang ud af tre mulige arrangementer i Århus i år, var vejret i den grad med weekendens vikingearrangement: Nordisk Vikingesmedetræf 2008.

Arrangementet strakte sig fra fredag til søndag, og selvom besøgstallene ikke var overvældende, var træffet alligevel kunne betegnes som en stor succes. Gæstesmed Peter Skov fra Regin fortalte og viste med stor dedikation, hvorledes man smeder sakse – og det blev hurtigt klart, at der var rigtig mange ting man skulle tage hensyn til, hvis man ville gøre sig håb om at komme korthåret hjem.

Lørdag aften blev der – vanen tro – afholdt Nordisk Mesterskab i Vikingesømsmedning. Alle smedene deltog med stor entusiasme og godt humør og for andet år i træk løb Götz med sejren – der skulle dog målfoto til, før den endelige afgørelse blev truffet.

Der blev selvfølgelig også taget en hel stribe billeder, der kan ses i galleriet.

Fra smedene i Moesgaard Vikingesmedelaug skal der lyde en stor tak til alle deltagende, der hjalp med til at vi fik en rigtig hyggelig og interessant weekend - TAK! Håber vi ses til næste år.

Smedetræf 2008
 
04.08.08 PDF Print E-mail
Friday, 10 April 2009 15:58

Som nogen allerede har opdaget, så har smedelaugets forlag udgivet endnu en publikation:  Emnebog til inspiration og fornøjelse. Bogen indeholder en del af de emner, der smedes i lauget. På  forlagets hjemmeside findes der yderligere information om emnerne, så som materialevalg, smedeanvisninger og – hvor det er muligt – historiske forlæg.

 
29.07.08 PDF Print E-mail
Friday, 10 April 2009 15:58

Efter et meget varmt Vikingetræf er det rart at komme lidt ind i skyggen og se billeder fra træffet. På trods af varmen forløb træffet meget vellykket med en god stemning og rigelig af hyggelige timer i festligt lag.

Smedelauget har sagt ja til at deltage i nogle meget spændende smedeprojekter i den kommende tid, men mere om det når tiden nærmer sig.

Der er naturligvis også kommet et galleri op med billeder fra weekenden hos Lars og Heide. 

 
09.07.08 PDF Print E-mail
Friday, 10 April 2009 15:58

Tirsdag den 8. juli deltog smede fra Moesgaard Vikingesmedelaug i DRs Sommer Summarum-program.

I det nye galleri er der billeder fra udsendelsen

 
More Articles...
<< Start < Prev 1 2 3 4 5 6 Next > End >>

Page 5 of 6
Valid XHTML & CSS | Copyright © 2009 by Thomas Robenhagen | Original template design by ah-68